Strækker vi os virkelig?
Folk, herunder atleter, har mantraet om.
“Du skal strække dig“.
I det forrige indlæg lavede vi en introduktion til det, der normalt kaldes “udstrækning“, og vi påpegede, at udstrækning hovedsageligt skyldes nervesystemets modstand, og vi henviste også til det faktum, at hvis vi ved, hvilket væv der yder mest modstand, kan vi anvende en mere effektiv behandling, fordi den er mere specifik.
Men hvad siger neurologien om alt dette?
Da neurologer ved, at nervesystemet er vigtigere end muskulaturen, vil de have en mening.
Ifølge den berømte neurolog Arthur B., “-Muskler strækker sig ikke, de trækker sig sammen eller slapper af, men de strækker sig ikke. Når musklen arbejder, trækker den sig sammen.
Når musklen slapper af, betyder det, at kontraktionsinformationen er blevet hæmmet.
På kort sigt øges leddets strækbarhed ikke, det, der forbedres, er R.O.M. (range of movement), men hvis vi ændrer de neurale organisationsplaner for bevægelsen. Hvis det neuromotoriske system med gentagelserne af strækningen accepterer denne nye information, vil det bemærkes i et større bevægelsesområde, og disse stimuli tvinger det motoriske program til at ændre bevægelsesmønstrene for at beskytte leddet”.
Der er altså ikke tale om mekanisk eller fysisk strækning, men primært om en ændring af neuroplasticiteten i centralnervesystemets centrale mønstre.
Derfor er mantraerne i :
- “Musklen strækker sig”.
- “Hvis vi ikke strækker os før træning, er låret i fare”.
- “Hvis vi ikke strækker os efter træning, er det lettere at få smerter.”
Videnskaben beviser, at disse mantraer er falske.
Det er rigtigt, at opvarmning før en fysisk aktivitet er interessant på muskel- og hjerte- og åndedrætsniveau.
Det, organismen forsøger at gøre, er at have en variabilitet i den motoriske programmering for at få den bedste motoriske programmering for at få den bedste motoriske strategi til at nå målene, samtidig med at systemets integritet (muskler, led …) beskyttes.
Musklens funktion er at forkorte (sammentrækning) og slapper af, når dens funktion er at være en antagonistmuskel for at tillade bevægelse og sammentrækning af den kontraktile muskel.
Den kontraktile enhed er sarkomeren inden for fiberen, og inden for sarkomeren er myofibrillerne myofibriller.
- Røde myofibriller er lavet af myosin.
- Hvide myofibriller er actin-myofibriller.
Begge er proteiner.
De 2 går sammen for at skabe en bevægelse på en sådan måde, at aktin går indad, hvilket skaber en sammentrækning og dermed en afkortning.
Når myosinets aktintilhæftningspunkter er dækket, slapper proteinhovederne af, adskilles og musklen mister sammentrækningen og slapper dermed af.
Jeg håber, at dette indlæg giver dig interessant information.